Ledercoaching og ledelsesrådgivning, der skaber livskvalitet og resultater

Der er ensomt og koldt på toppen. Sandhed eller myte? Faktum er, at en leder ofte står i situationer, som ikke kan drøftes med bestyrelse eller medarbejdere.
Der er forhold, som med fordel kan tages op med en uvildig og neutral ledercoach i fuld fortrolighed. Ledercoachen vil med sit nærvær og coachende tilgang hjælpe dig med at identificere årsag og finde afklaring på pågældende situationer.
Som ledercoach og rådgiver hjælper jeg dig med at nå dine mål og styrke dine lederkompetencer. Samtidigt med at din livskvalitet forbedres.
Jeg trækker på mange års erfaring som leder, coach og managementkonsulent samt uddannelser i ledelse, coaching og kommunikation. Mange års erfaring med personlig udvikling og Østens visdom inddrages også som en naturlig del af paletten i arbejdet. Det bidrager tilsammen til, at jeg forstår dig og din situation endnu bedre, så jeg kan hjælpe dig godt videre.

Lederudviklingsforløb og ledercoaching

Det handler om dig. Du er i centrum. Som leder er du primus motor, og enhver motor kan trænge til et eftersyn, hvis den udsættes for særlige udfordringer eller et stort pres over tid.  

I et lederforløb arbejder vi fx med:
√ den afklarende vinkel – hvad er uklart, hvad er ukendt, hvad er usikkert, hvad savner belysning?
√ den målrettede vinkel – hvor er du nu, og hvor vil du gerne hen? Vejen og metoden derhen findes
√ personlig udvikling – generel personlig udvikling, personligt lederskab eller træning af en konkret evne, færdighed, eller ledelsesstil

Vores møder foregår personligt eller telefonisk efter aftale og geografisk afstand. Der vil typisk være konkrete opgaver at udføre mellem møderne. Vi mødes 1 gang om ugen for at sikre momentum.

Referenceudtalelser

Ledere i balance udnytter deres ressourcer bedre


I min ledercoaching inddrager jeg metoder fra gammel østlig visdom, meditation og mindfulness, fordi god ledelse kommer inde fra.
Jeg anvender gerne flere forskellige metoder i en kombination af samtale og stilhed.
Mange års arbejde med personlig udvikling har lært mig, at det skaber størst værdi at finde den indre stilhed, fokusere på nuet og dermed øge bevidstheden. Som fundament for det videre arbejde. 

Lederforløb - få den hjælp du inderst inde ønsker dig



Lederforløbet er målrettet til at afklare dine behov og skabe en proces, der tilvejebringer den gode udvikling, der er brug for.
Vores møder foregår personligt eller online efter aftale og geografisk afstand. Der vil typisk være konkrete opgaver at udføre mellem møderne. Vi mødes typisk 1 gang om ugen for at sikre momentum. Kontakt mellem møderne aftales efter behov.